mandag den 29. august 2011

Nøkkenyt ultimo aug 2011; Fest for Solens Børn

Kære Nøkkefolk,
Lørdag aften d. 29. oktober vil der være anledning til at blive underholdt og bespist på Vidar Skolen og samtidig støtte Solens Børn. Det er jo heele tre ting. Næh faktisk mere, for der er også mulighed for en svingom senere på aftenen, hvis man har lyst til at prøve kræfter med en gang folkedans. Festligt skal det nok blive.
I øvrigt kan I læse mere om Solens Børn på www.solensboern.dk eller besøge deres netshop med Waldorf dukker og dukketøj på www.lillebedste.dk/shop/
Solens Børn plejer også at møde op med en stand til Vidar Skolens Julebasar, sidste lørdag i november.

Kære Alle,
Den 29/10 holder vi en gallafest for Solens Børn, mange af jer har måske købt dukker af Else Slagebro eller på anden måde støttet projektet i Cusco. Nu er der en mulighed for at støtte projektet ved at deltage i festen for Solens Børn. Vi vil spørge jer om I vil hænge den vedhæftede plakat op eller sende den videre til mennesker, som I mener vil have en interesse til at deltage. I er selvfølgelig meget velkommen til selv at deltage. Der er god brug for at støtte Else og co. i deres bestræbelser.
Med venlig hilsen
Brian Østbjerg
Kongelys

Se invitationen fra Solens Børn