mandag den 29. august 2011

Nøkkenyt ultimo aug 2011; Fest for Solens Børn

Kære Nøkkefolk,
Lørdag aften d. 29. oktober vil der være anledning til at blive underholdt og bespist på Vidar Skolen og samtidig støtte Solens Børn. Det er jo heele tre ting. Næh faktisk mere, for der er også mulighed for en svingom senere på aftenen, hvis man har lyst til at prøve kræfter med en gang folkedans. Festligt skal det nok blive.
I øvrigt kan I læse mere om Solens Børn på www.solensboern.dk eller besøge deres netshop med Waldorf dukker og dukketøj på www.lillebedste.dk/shop/
Solens Børn plejer også at møde op med en stand til Vidar Skolens Julebasar, sidste lørdag i november.

Kære Alle,
Den 29/10 holder vi en gallafest for Solens Børn, mange af jer har måske købt dukker af Else Slagebro eller på anden måde støttet projektet i Cusco. Nu er der en mulighed for at støtte projektet ved at deltage i festen for Solens Børn. Vi vil spørge jer om I vil hænge den vedhæftede plakat op eller sende den videre til mennesker, som I mener vil have en interesse til at deltage. I er selvfølgelig meget velkommen til selv at deltage. Der er god brug for at støtte Else og co. i deres bestræbelser.
Med venlig hilsen
Brian Østbjerg
Kongelys

Se invitationen fra Solens Børn

torsdag den 18. august 2011

Nøkkenyt August 2011: Flyer og hjemmeside

Herfra skal lyde en opfordring til alle jer forældre om at videresende nedenstående flyer om Helles nye bog (med dvd!) til venner, familie og bekendte. Den er i øvrigt netop oversat til engelsk.
Samtidig er det på høje tid at få introduceret den nye blog og hjemmeside for Nøkken http://nokkennew.blogspot.com
Michael (Viggo og Livs far) har stået for siden med sparring fra Christoffer (Tristans og Julius' far). Siden har allerede links til artikler og nyhedsbreve samt information for kommende forældre om indkøringen til Nøkken og vil med tiden blive opdateret med halvårskalender, billeder, materiale om årstidsfesterne og ......
Gå endelig ind og tjek hjemmesiden ud. Jo mere den bliver brugt og søgt, jo højere oppe på hitlisten vil den optræde, når andre googler på diverse kombinationer af Nøkken, Nokken, børnehave, blogspot, Rudolf Steiner, etc.

De bedste hilsener fra Zoey & Nathan

Info om Helles nye bog: Barn - du er vores ansvar

Indbydelse til Modvækst-reception!

Kære Modvækst-sympatisører;
I slutningen af august udkommer bogen ”Modvækst – omstilling til fremtiden” i et samarbejde mellem NOAH-Modvækst og forlaget Hovedland. Det vil vi gerne fejre med alle vores venner og kampfæller ved en festlig markering
Fredag d.26.august kl. 15.00 – 17.00 i Det Økologiske Inspirationshus, Allegade 7-9, Frederiksberg.
Ved arrangementet vil der blive korte taler af Kristine Holten-Andersen, NOAH Modvækst, Jørgen Steen Nielsen, Information, Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten, Anders Olesen, Byggefagenes Samvirke og Steen Piber, Forlaget Hovedland. Derudover vil der blive serveret lidt godt til ganen!
Formålet med arrangementet er først og fremmest at fejre afslutningen på to års hårdt arbejde med en bog, der rummer 20 forskellige argumenter for Modvækst samt 20 forskellige bud på et samfund uden vækst. Dernæst er formålet naturligvis at udbrede budskabet og gøre os alle klar til at gå ind i kampen mod den vækst-religion, der har præget vort samfund i alt for lang tid. Især vil det være vigtigt, at få åbnet op for et modvækst-perspektiv i den forestående valgkamp, hvor ’alle partier minus Enhedslisten’ som bekendt bekender sig til vækst-dogmet!

Derfor håber vi, at I alle vil møde op og vi glæder os til at se jer.

Med venlig hilsen
Redaktionen
(John Holten-Andersen, Toke Haunstrup Christensen, Steffen Foss Hansen, Kristine Holten-Andersen)

Se Modvækst_Omslag.pdf

Se Modvækst_pressemeddelelse.doc